AT RYKKE RØDDERNE OP

Forleden postede jeg dette sneak peek på instagram af vores nye grå sofa. Det var kærlighed ved første blik og desuden havde jeg en god undskyldning for at købe den. Vi har nemlig skrevet under på en ny lejekontrakt og flytter i en større 4. værelses lejlighed inden længe!
Og jeg glæder mig....også selvom det ikke just er nemt at rykke rødderne op og flytte fra min første rigtige lejlighed. Den som jeg flyttede ind i, da jeg pakkede mit værelse sammen hjemme hos mine forældre for at flytte sammen med min kæreste (han flytter selvfølgelig også med, men alligevel). Efter 6 år det samme sted, er det en smule mærkeligt at skulle rykke alle sine ting ud fra det sted, som man kalder hjem, det sted man drømmer om at komme hjem til, efter en lang dag. Men det skal nu nok blive godt med flere kvadratmeter, en dejlig altan, større køkken og mon ikke også, at det nye sted bliver mindst ligeså hyggeligt og hjemligt som her
Hvordan har I det med flytninger - flytter I ofte rundt eller bor I gerne samme sted flere år i træk?
Nu har jeg vist også trukket spændingen længe nok. Vinderen af Kähler konkurrence blev: Louise O - du får en mail hurtigst muligt
My boyfriend and I are moving into a bigger apartment, four bedrooms and a cozy balcony. So I bought this new light grey sofa, isn't it beautiful?
