Jordbær/hindbærtærte

Efter inspiration fra den altid skønne Emily Salomon, valgte jeg at lave denne lækre tærte, da vi havde gæster på besøg i sommersolen sidste søndag. Emily har altid været en god inspirationskilde til bagværk, hun tager sådan nogle fine billeder, som kun kan inspirere en til at bevæge sig ud i køkkenet og tage kagerullen frem. Jeg peppede kagen lidt op med nogle friske hindbær, som gav den en endnu friskere smag - altid dejligt på en varm sommerdag!

Opskriften på et stk. tærte

Mørdej 150 g tempereret smør 250 g hvedemel 60 g sukker 3-4 spsk. koldt vand lidt smør til formen

Mascarpone creme 2 bægre mascarpone (500 g) 1 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft revet skal af 1 citron saft af 1/2 citron

Pynten Friske bær (i dette tilfælde jordbær & hindbær) Lidt strøsukker eller flormelis

Hak smørret og tilsæt til melet, smuldr smørret & melet sammen med fingrene. Tilsæt sukker og saml derefter hurtigt dejen med vandet. Rul dejen ud med det samme og læg den i et smurt tærtefad. Rul f.eks. dejen ud imellem to stykker bagepapir med lidt mel, tag det øverste lag bagepapir af og vend dejen ud over formen. Sæt derefter tærten i køleskabet i ca. 20 min. til den er kold

Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft). Prik mørdejsbunden med en gaffel, læg bagepapir over den og fyld op med ris eller tørrede bønner. Bag bunden i 10 min., tag så bagepapir og bønner op og bag bunden færdig i yderligere 5-7 min. Tag bunden ud og lad den køle helt af. Den kan med fordel bages om dagen inden, for at den kan køle helt ned Pisk mascarponen luftig med hyldeblomstsaft, revet citronskal og citronsaft efter smag og behag. Fordel cremen i den bagte tærtebund og pynt med friske bær og flormelis

Nyd den derefter en varm sommerdag (bare rolig, den kan også bruges selvom det regner...)

Likes

Comments

Julie
Julie,
Ja, kunne egentlig også godt bruge et stykke selv lige nu :)
www.itsmypassions.dk
Julie
Julie,
Ja, den er forholdsvis nem at gå i gang med, så den kan du sagtens afprøve :)
www.itsmypassions.dk
Write a comment...
IP: 82.99.3.229