Min indsamling - støt brysterne
Man kan som jeg har gjort, opstarte sin egen indsamlingen, hvor folk kan donere enten via SMS eller direkte med betalingskort på siden her eller man kan støtte ved at købe forskellige sager i deres webshop. Alle de indsamlede penge går selvfølgelig ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, hvor man også kan se at hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager 100 kr., bliver 48 kr. brugt til kræftforskning, 26 kr. bruges til patientstøtte, 19 kr. sættes af til forebyggelse og kun 7 kr. går til administration.
Jeg har sat mit "mål for indsamlingen" ret så lavt, da jeg hellere vil overraskes af det forhåbentligt gode resultat, end at stile for højt i første omgang. Dette betyder dog ikke, at indsamlingen ikke nemt kan overstige dette beløb, det er bare med at give det man selv syntes & har lyst til - alt hjælper i den rigtige retning. Jeg syntes det er vigtigt med fokus på denne sygdom og dens helbredelse og håber derfor at I vil tage godt imod den og dele budskabet med venner & familie. Indlæget er på ingen måde sponsoreret. På forhånd tak for hjælpen!