ORLANDO GUIDE

Så er det vist ved at være på tide, med en lille guide og tanker fra vores tur til Florida i sommers. Vi startede i Orlando, hvor vi opholdt os i nogle dage, inden turen gik videre mod Miami's kyst.

Orlando er især kendt for sine mange forlystelsesparker og det var også primært det, som vi lavede i byen. Vi havde allerede hjemmefra, planlagt en masse ting, som vi skulle lave i de dage hvor vi opholdt os i byen. Og det er helt sikkert en god idé, at have lavet en plan hjemmefra, da man ellers nemt kan blive overvældet af de mange parker

UNIVERSAL STUDIOS

Universal Studios er ligesom et MUST og jeg havde på forhånd virkelig glædet mig til at opleve parken. Alt i USA er simpelthen så gennemført og sådan var Universal også. Parken er delt op i to forskellige parker - én med "oplevelser" og en med rene forlystelser

Vi valgte at besøge oplevelses parken, som også have nogle forlystelser, som man kunne prøve. Vi prøvede f.eks. en Transformers 4D biograf, som føltes som en rutchebane, da man blev sat i en vogn, på med 4D brillerne og så kørte den ellers rundt imellem en masse storskærme - det var bare sindssygt godt lavet og det føltes som om, at man var lige midt i en kamp imellem kæmpe robotter, haha! Den skal I bare prøve, hvis I kommer derover

Harry Potter universet var også utrolig flot og gennemført. Det var ligesom en lille park for sig. Man gik ind bagved en bygning og pludselig stod man midt i Diagon Alley - et mustsee!

KENNEDY SPACE CENTER

Kennedy Space Center er også utrolig spændende! Fedt at være så tæt på rumraketter, små stykker af månen og launch sites, hvor flere af månemissonerne er startet. Lige et tip, sørg for at undersøge om der er et launch planlagt i perioden, hvis I overvejer et besøg. Man kan nemlig være heldig at se en opsending

ORLANDO GUN CLUB

Jeg havde valget imellem at besøge Disney Land og skydning og jeg tænkte - hvornår får man lige lov til at skyde igen?... Så jeg valgte naturligvis at tage med drengene ud at skyde. Vi valgte Orlando Gun Club, som egentlig også er en skydebane for almindelige civile, som selv medbringer deres eget våben. Men man kan altså også leje dem. Jeg havde en drøm om at skyde med en håndpistol og hold nu fast, det var vildt. Spændende & skræmmende på én og samme tid. Men jeg er glad for at jeg prøvede det, for ja, hvornår får man lige lov til det?

SHOPPING & MAD

Lige overfor vores hotel, lå et af de større outlets i Orlando "Orlando Vineland Premium Outlet". Efter min mening, er det et must at besøge et outlet (eller to...) når man befinder sig i USA. Man kan finde nogle ret lækre ting, til billige penge. Jeg shopper mest accessories, sko osv. i outletbyerne og kom da også hjem med en fin taske fra Michael Kors, en håndfuld sko - man kan finde mange lækre sneakers i anderledes farver, som man ikke finder herhjemme

En anden ting er maden - USA har mange lækre spisesteder og jeg er vild med deres diners - vi besøgte f.eks. Denny's, som er en af deres store diner-kæder - de har nogle af de bedste, vanedannende milkshakes - så er I advaret! Der er også mange sjove slikvarianter, som ikke findes herhjemme og da jeg er en sucker for søde ting, plejer jeg at skulle smage lidt af hvert og gerne have noget med hjem i kufferten også

Har nogle af Jer, oplevet Orlando før? Eller har I en USA tur planlagt i fremtiden?

-

A little guide for Orlando, Florida. I visited the state this summer and fell in love with Florida. We started in Orlando and headed down to Miami, after a few days. We have planned to visit Universal Studios and Kennedy Space center and both were awesome! I also went shooting and we had a lot of good, greasy food

#nouwtravel

Likes

Comments