VORES GARDIN LØSNINGER

Lavet i samarbejde med Luxaflex

Vi har efterhånden boet i vores hus i 4 år og har først nu fundet frem til de rigtige gardinløsninger, som passede til vores behov. Da vi købte huset, lånte vi også penge til vores renovering. Og grønne som vi var, havde vi ikke taget højde for penge til gardiner mm., så da byggelånet var brugt op og pengene skulle tages fra vores "egne lommer" var der pludselig ikke råd til gardiner.

Vores hus er bygget sådan, at størstedelen af vores vinduer vender ind imod haven. Det er egentlig kun vores køkken + bryggers vinduer, som vender ud imod gaden. Så selvom nye gardiner stod højt på ønskelisten, blev de ved med at rykke ned på listen over nødvendigheder, hvilket helt sikkert også havde noget at gøre med prisen. For det koster alligevel lidt at købe nye gardiner til hele huset på én gang, hvis man som os, gerne ville have den rigtige løsning i første forsøg!

Allerede under byggeprocessen havde vi drømt om hvilke gardinløsninger vi gerne ville have og vi har da også kigget på flere forskellige muligheder dengang, dog uden at finde den helt rigtige løsning. Vi var begge enige om, at vi gerne vil have en langsigtet løsning til vores vinduer og altså ikke en midlertidig løsning, som skulle skiftes ud efter nogle år. Derfor gik vi også hurtigt væk fra gør-det-selv løsningen, hvor vi selv skulle igang med at måle, klippe og tilpasse, så det i sidste ende ville passe til vores vinduer.

Efter at have kigget lidt rundt, blev vi enige om at invitere Luxaflex forbi til en opmåling og snak om vores ideer. Vi har tre store gulv til loft vinduer i stuen + en skydedør og de udgør faktisk hele den ene væg i stuen. Her havde vi en idé om, at vi enten gerne ville have lameller (for at gå den lidt traditionelle vej) eller prøve duette løsningen. Sammen med Luxaflex kom vi dog hurtigt frem til, at duette systemet ikke ville fungere optimalt i de vinduer, men derimod i resten af huset. Derfor valgte vi at gå klassisk til værk i stuen med lameller i en flot naturlig sandfarve, for at give noget varme til vores hvide vægge. De havde taget en masse muligheder med og guidede os til, hvilke farver og tætheder som ville passe bedst til vores behov i forhold til afskærmning af lys mm.

I stuen var det vigtigt for os, at vi kan afskærme for solen når den står ind på en varm sommerdag, for at afkøle rummet bedst muligt. Samtidig med, at vi kunne afskærme for den lavtstående vintersol. I spisestue, køkken & værelserne har vi valgt duette med top/down, sådan at vi kan nøjes med at lukke en del af vinduet af, imens vi stadig kan få lys ind af resten. I soveværelset har vi valgt et rullegardin med mørklægning, i en farve som matcher vores farve på væggen.

Luxaflex laver opmålingerne, skræddersyer gardinerne til hvert vindue og monterer dem også. Dermed er man sikret at det hele passer. Noget vi satte ekstra stor pris på, da flere af vores vinduer har nogle lidt atypiske mål. Nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg slet ikke forstå, hvordan vi gik så længe uden gardiner. De har virkelig givet et helt anderledes udtryk i vores hus - en lille (og alligevel ret stor) detalje, som binder hele renoveringen sammen.

Luxaflex har faktisk lavet en lille artikel med vores valg, som I kan læse her
Her kan I se lidt før/efter billeder og se nærmere på de valg vi tog

Likes

Comments